Dette er tråden, hvor man kan snakke løst og fast om alt der har med mad at gøre.
Hvad har du lavet i ugens løb, og hvad står menuen på i weekenden? Uanset om menuen er pasta med ketchup eller créme brûlée, er man velkommen til at dele det
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver torsdag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God lille-fredag og bon appétit!
Forslag til indhold i en rugbrødsandwich til min frokost?
Pt. skifter jeg mellem disse og plejer at lave til 3-4 dage ad gangen. De eneste krav er at det ikke må blive for slasket efter et par dage i køleskabet og der skal noget grønt i.
- Flødeost (som Pikant eller lignende), krydret spegepølse, agurk, peberfrugt
- Veggie-pålæg (optional), chili-hummus, agurk, peberfrugt
- Kyllinge-pålæg, mango chutney, agurk, peberfrugt
- Leverpostej, agurk
- Skinke, ost, sennep, agurk
God røget kogt skinke, mayonnaise, pfefferonier (syltede grønne pebre)
Uanset hvad ville jeg aldrig smøre en mad og spise den efter 4 dage i køleskabet.
Min udfordring er jo også bl.a. at finde på noget som kan holde de 3-4 dage. Her kan noget der er syltet i eddike nok ikke undgå at bløde/opløse for meget til at det bliver helt godt.
Men stadig noget jeg vil prøve en af de dage hvor det ryger ned umiddelbart efter tilberedelsen. Pfefferonier kan jo nok bruges på en masse forskelligt pålæg.
Hvorfor pine dig selv med 4 dage gamle sandwiches? :o
Jeg var også skeptisk da jeg hørte fra en kollega at han smører til 5 dage ad gangen, men sålænge det ikke er fisk eller andet slasket pålæg er det helt OK. Og langt bedre end mine alternativer (smøre hver aften/morgen, en dyr og dårlig kantine, sandwich fra supermarkedet).
Det kommer jo nok også an på hvilke krav man har til sin frokost; jeg ville klart hellere smøre hver aften.
Eller måske lave frosne sandwiches - så kan du tage en op af fryseren hver aften, og så er den klar om morgenen til at tage med.
Ingredienserne kommer jo faktisk fra køleskabet og har ofte ligget der i flere dage før jeg fletter dem sammen til en sandwich. En tur i fryseren ville til gengæld helt uden tvivl ødelægge konsistensen af sådan noget som flødeost og hummus.
røget makrel, rå løgringe, røreæg, salt og peber, purløg. Hvis du vil have en dressing af en art, så lav en creme-fraiche eller yoghurt dressing med purløg og lidt sennep.
Edit: For at få røreægen til at holde, kan du lave den som æggekage med mirin (sød risvinseddike) i
Jeg er faktisk begyndt at faste en del dage. Så det er ekstra fråderen når man spiser igen.
Jeg har haft samme oplevelse, mad smager for syygt når man er ordentligt sulten.
Hvor mange timer faster du?
Sult er det bedste krydderi
Min kone lavede kyllingeschnitzler i går med panko i stedet for normal rasp. Det kan anbefales! Giver en helt anden sprødhed i skorpen.
Panko er gud. Også godt til fisk
Coop360 havde glemt at annullere en to good to go som min hustru købte i morges.
Så jeg ikke skulle køre forgæves, blandede en sød medarbejder alt I ser på billedet. Det er fandme god stil. Godt arbejde coop360.
Prøver lige IGEN med at få lavet madplaner til den kommende uge 🤞 🙂
Jeg er ikke tyk, men synes tøjet strammer mere og mere, så lidt regulering skal der til. Jeg har haft success med Michelle Kristensens opskrifter, så de er tilbage i spil. Udover retterne er lækre, så er tommelfingerreglen også at de skal tage mindre end 30 min at tilberede :)
Kylling i pesto-sovs er blevet en klassiker herhjemme :https://skagenfood.dk/da-dk/opskrifter/kylling-i-pestosovs-12366